Hjælp til en ny begyndelse

Når det hele blev for meget, flygtede Mikael ind i alkoholen. På Center Bøgely har han fundet en tryg base at bevæge sig ud i livet fra, og den nødvendige støtte til at skabe sit eget liv og netværk. I sit eget tempo.

Egentlig tegnede alting meget lovende for Mikael. Højere middelklasse. Akademikerforældre. Har både gået i gymnasiet og læst musik på universitetet. Han blev godt nok ikke færdig med sin universitetsuddannelse, for han vidste ikke helt, hvad han ville med den. Men så kastede han sig over it i stedet for, og havde job inden for det i flere år, mens han sideløbende spillede musik. Men da han var i slutningen af 20’erne gik noget skævt.
- Jeg kunne ikke finde ud af, hvilken retning jeg skulle gå i, så jeg begyndte at drikke. Først var det ikke så meget. Mest for at få lidt ro på om aftenen. Men i løbet af de næste fem år eskalerede det, fortæller Mikael, der i perioden flyttede fra sted til sted. Til Århus. Til København. Frem og tilbage.
- Jeg flygtede fra mig selv, men det hjalp jo ikke, smiler han.
Så fik han job i Århus som programmør.
- Jeg troede, jeg havde fået taget mig sammen. Alle var glade. Min bankrådgiver. Mine forældre. Den eneste, der ikke var glad, det var mig, siger Mikael med et lidt undskyldende smil.
Mens han arbejdede på halv kraft, tænkte han kun på, hvornår han kunne komme hjem og drikke igen.
- Jeg drak, og jeg gjorde alt for at skjule det. Det var anstrengende, fortæller Mikael, og fortsætter:
- Til sidst knækkede filmen for mig. Jeg blev sygemeldt, officielt pga. stress, men så var jeg jo hjemme og kunne drikke hele tiden, og så gik det for alvor galt.

Egen lejlighed var for meget

Sådan gik der år, hvor Mikael var i mange afrusninger og et par behandlinger.
- Jeg kom langt ud i tovene, men der var hele tiden et ønske om at komme ud af det, fortæller Mikael, der dog havde følelsen af, at han blev ved med at falde i.
I 2012 blev han udskrevet fra sin sidste behandling. Inden behandlingen havde han været hjemløs, så da han blev udskrevet tænkte han: Hvad skal jeg nu? Han fandt en lejlighed i Haderslev, i nærheden af, hvor han havde været i behandling, og var meget motiveret for, at nu skulle det lykkes.
- Men jeg kom hurtigt ned på jorden igen, da jeg kom ud i min lejlighed. En ny by. At skulle ud og være opsøgende socialt og ditten og datten. Det var jeg slet ikke klar til, husker Mikael.
Det var et mareridtsår, og Mikael røg ind i en depression.
- Jeg havde nogle tilbagefald i mit misbrug, der sjovt nok ikke var så langvarende. Men jeg havde det ikke godt, så jeg indså, at det gik ikke i længden, siger Mikael.
Så han tog ned på KFUM’s Sociale Arbejdes Cafe Parasollen i Haderslev, hvor han havde været et par gange tidligere, og sagde, at han havde brug for hjælp.
- Jeg kunne ikke administrere at bo selv. Jeg havde brug for et sted, hvor der var trygge rammer og struktur, men ikke behandling. Så de fandt Bøgely til mig. Jeg tog afsted dagen efter og flyttede ind. Jeg lod lejlighed være lejlighed. Det kom til at koste mig en masse penge, men det er jo bare penge. Det var det rigtige at gøre, fortæller Mikael.
I dag er det 2,5 år siden. Og Mikael drikker ikke længere. Det har han ikke gjort længe, for Center Bøgely er et rusfrit miljø, der kræver, at man ønsker at komme af med sit misbrug.

Vil I ikke nok hjælpe mig

Mikael kan stadig huske at sidde til visitationssamtalen og få en masse informationer, der fløj hen over hovedet på ham.
- Jeg sad vist mest bare og tænkte: Vil I ikke nok hjælpe mig. Jeg tror ikke, jeg fik det sagt, men det var det, jeg tænkte, smiler han.
Den første tid var svær. Mikael havde meget angst, trak sig og lukkede af. Han havde svært ved at komme op om morgenen til morgenmøderne. Efterhånden begyndte han sommetider at deltage i aktiviteter, udflugter, motion og cafevagter i Bøgelys cafe, men kun når det ikke var for meget. Han blev efterhånden også engageret i stedets kor, hvor han kunne bruge sin gamle musikglæde, ligesom han satte pris på at komme til morgenandagt om fredagen, hvor der blev sagt et par bevingede ord, og ikke mindst sunget sange i fællesskab. Og så følte han sig bare godt tilpas på Bøgely.
- Bøgely virker ikke så institutionsagtigt i forhold til andre forsorgshjem, jeg har været på. Det er mere hjemligt, og det betyder noget. Måske fordi det ikke er så stort, fortæller Mikael, der også sætter stor pris på de samtaler, han har haft med de ansatte:
- På Bøgely kan man snakke om de ting, der er svært. Bøgely er jo ikke et behandlingssted, men jeg har fået meget ud af at vende ting med dem på Bøgely, der har fulgt mig og været tæt på. Jeg har haft mange konstruktive samtaler med min kontaktperson om, hvordan jeg har det, og hvor jeg har fået læsset det af, der fylder.
Også selv om han ikke altid kunne lide den respons, han fik.
- Så har jeg været sur, men det har også været godt og udviklende, for så har jeg lært at være i det og tale om det, frem for at flygte. Og efterhånden er jeg blevet i stand til også at tage imod gode råd, selv om de ikke altid er lige sjove at håndtere, smiler Mikael, der sætter pris på, at han aldrig er blevet mødt med fordømmelse, og at der altid er blevet hørt på det, han er kommet med.
Og med tiden har han fået en følelse af, at personalet også er mennesker, man kan snakke med. Ikke kun om problemer, men også om dagligdagsting.
- Jeg kan godt lide, at de er mennesker. Der er den omsorg i det, at man altid kan blive hørt og set, men at man også kan snakke om alle mulige andre ting. De er i øjenhøjde. De giver noget af sig selv. Der er ikke en professionel distance. De er også mennesker, der har fejl og mangler, siger Mikael.

En tryg base at gå ud fra

I dag bor Mikael i sin egen lejlighed i Varde efter 2 år på Bøgely.
- Det er hårdt, og besværligt, og ikke så let, siger Mikael med et lille ærligt smil.
Lige da han skulle flytte, var han meget glad. Endelig fik han sit eget, hvor han kunne lukke døren, være helt sig selv og spille musik. Men efter lidt tid blev det hverdag. Bare det at få sig indrettet, holde et hjem og få struktur på hverdagen. Men Mikael får god støtte fra efterforsorgen på Center Bøgely.
- Der er tryghed i at have kontakten til Bøgely. Det er alt for voldsomt for mig at gå fra det ene til det andet. Der skal være noget velkendt og noget trygt. Ikke hele tiden, men bare det at vide, at muligheden er der, siger Mikael, der også stadig kommer på Center Bøgely for at hilse på de andre, spise sin aftensmad, eller snakke med nogen, hvis det brænder på.
I starten kom han på Center Bøgely til alle måltider, men nu er det mest til aftensmad.
- Nu kan jeg jo godt selv købe ind og lave frokost. Der er nogle ting, jeg lige så langsomt naturligt selv begynder på, men det tager tid, siger han.
Mikael har selv skabt kontakt til en lokal selvhjælpsgruppe, og han arbejder et par dage om ugen i den lokale genbrugsbutik, så han lige så stille også får skabt sig et netværk uden for Bøgely. Men altid med den trygge base at vende hjem til, hvis det hele koger over. Og så har efterforsorgen hjulpet ham til at indse, at det er okay, at der er noget, han ikke lige magter, og at ting tager tid.
- Da jeg flyttede, havde jeg jo nærmest et Bo Bedre hjem i tankerne fra start. Så bare det at opdage, at det ikke er farligt at lukke en ind i mit hjem og sidde og få en snak, selv om der ikke er pinligt ryddeligt og rent, det betyder meget. Jeg er nødt til at tage den tid, det tager. Jeg kan ikke ordne alt på en eftermiddag. Og det er vigtigt, at tingene kommer fra mig selv, at det ikke bare er andre, der kommer og gør det for mig, siger Mikael.