Kompetenceudvikling

På Center Bøgely er det vigtigt for os, at beboerne bliver mødt af kompetente medarbejdere med en høj faglighed inden for de forskellige fagområder. Vi gør derfor meget ud af kompetenceudvikling og supervision.

Hele personalegruppen har gennemført et kursusforløb på Ringgården omkring misbrug og de forskellige behandlingsformer. Herudover har alle socialfaglige medarbejdere gennemført et kursusforløb i kognitiv terapi ved misbrug på kognitiv terapicenter i Århus. Socialfagligt personale får supervision 8 dage om året, samt efter behov. 

Køkkenpersonalet er uddannet ernæringsassistenter og køkkenlederen er ligeledes uddannet kostvejleder, hvilket betyder, at vi kan tilbyde særlig diæt efter behov.